Nye muligheder for at få en digital kæreste
Saturday, July 26, 2008Nye muligheder for at få en digital kæreste.
Stadig flere scorer en kæreste ved hjælp af internettet. Ensomme landmænd, overvægtige, seniorer og andre grupper har taget netdating til sig som et både billigere og mere systematisk middel til at finde en livsledsager.
Esbjerg-reklamefotografen
Nicholas Albertus venter inden udgangen af året at have brugt mindst en million kroner på at opbygge datingsites og få dem gjort kendt via tv-reklamer og på store søgemaskiner som jubii, google og ofir.
- Jeg fik ideen, da jeg surfede på nettet, og der dukkede 500 reklamer op på alle de datingsites, jeg kom ind på. Vi vil ikke have reklamer på vore datingsites, og for kunderne er det gratis at være med, så indtil videre koster det mig kun penge at arbejde med det, siger Nicholas Albertus.
Han har en medarbejder fast ansat til at opbygge de digitale kærlighedsstier og bruger også selv megen tid på at gøre det nye forretningsområde kendt. Foreløbig har han 700 brugere registreret på fem sites: En generel, new-phase-dating.dk, og tematiserede kontaktsider for modeller, seniorer, xl-størrelser og handicappede.
Inden for kort tid følger sites specielt for piger og folk med uopfyldte sexønsker i den pæne ende af skalaen.
Inden årets udgang venter Nicholas Albertus at have 10.000-30.000 brugere. Ambitionen er, at selskabet Webster & Co. skal være næststørst inden for dating på nettet efter dating.dk inden for fem år. Når den digitale kontaktbørs er indkørt, kan brugerbetaling komme på tale, ligesom han ikke udelukker et salg.
Nicholas Albertus er selv blevet single i julen, og han kunne godt finde på at bruge netdating som kontaktredskab.
- Du kan nem bruge 500 kr. på en pige ved en bar, hvis du er lidt smart, og så alligevel ende med at gå hjem alene. Inde på datinglisten kan du udvælge fem, hvis udseende tiltaler dig, og skrive til dem, så du får et indtryk af, hvem du passer bedst sammen med, siger Nicholas



